Dagen generelt
I dag kom vi omkring en masse forskellige områder i det overordnede emne "Webstrategi". De helt basale ting som fx hvad branding er, hvordan vi opfatter brands og hele den del omkring online branding. Så kom vi også ind på et meget interessant emne omkring interessentudfordringen. Mange glemmer ofte at der er mange flere interessenter på ens hjemmeside, end blot den primære, og måske sekundære målgruppe. Der kom også lidt hjerneforskning ind over mht. de tre hjerner.
Stort eller lille udvalg?
|
Vi blev præsenteret af en interessant undersøgelse der er lavet i et amerikansk supermaked, hvor de testede hvad udvalget af varianter på et produkt betød for salget.
|
![]() |
Som Hans sagde: "Vi tror vi vil have et stort udvalg - men det gør det bare svært at træffe en beslutning"
Hvem har folk tillid til?
Hvis folk virkelig skal have tillid til en kilde, skal det være en e-mail fra en man kender. Derfor må "send-til-ven" funktionen på hjemmesiden ikke være helt dum. Overraskende nok er personlige blogs ret langt nede, så selvom jeg nu anbefaler Hans, så føler i åbenbart ikke det er troværdigt nok? :-)
Konklusioner vi fik draget
- Sex sælger
- Webbannere har en god branding værdi, men skaber ikke mange kliks og besøg.
- Tal til ur-mennesket
- Glem de/deres tiltaleformer på nettet
- Hvis du vil vinde i formel 1, skal dit team måle og teste bilen hele tiden for hvilken spoiler der er bedst, hvilke dæk der skal til osv. Det samme gælder en hjemmeside. Test, test og atter test.
Tak for to gode og inspirende dage. Ser frem til næste gang og endnu en gang tak til Hans.

